Nebbiolo-druerne til denne vin hentes udelukkende på vinmarken ”Roche” i Castiglione Falletto (en såkaldt MGA (Cru) di Barolo) hvor vinstokkene er plantet i 1940, 1950 og 1968, og er i dag i overgang til økologisk dyrkning.Vinmarken vender mod sydøst og har en klassisk ler-, mergel- og sandholdig undergrund. De store temperaturforskelle mellem dag og nat sikrer god aroma og finesse. Druerne gennemgik en kort maceration både før og efter den 4 uger lange alkoholiske gæring på ståltank. Vinen blev derefter flyttet på træfade til den malolaktiske gæring og gennemgik til sidst en modning i 30 måneder på store træfade.