På lager

2019 Chateau de Corneilla - Cavalcade

Pris pr. stk. 179,00  DKK

Druerne til dette flagskib fra Château de Corneilla kommer fra det eksklusive område i
Roussillon kaldet ”Les Aspres” som har en helt speciel undergrund af sand og store sten.
Cavalcade er år efter år blandt Williams mest berømmede og helt klart også vores egen
favorit. 2019 årgangen fik hele 97 point af Decanter.
Druesammensætningen på Cavalcade ”Les Aspres” er 50 % Syrah, 25 % Grenache Noir og
25 % Mourvedre. Det hele håndhøstes og håndselekteres, hvorefter vinen gærer
traditionelt ved lave temperaturer. Toppen af gæringstanken presses ned for en bedre
ekstraktion, hvilket er meget mere nænsomt end at pumpe. Dette foregår i ca. 6 uger. Når
gæringen er færdig, lagres vinen på franske egefade på 500 liter i ca. 12 måneder.
Næsen er indsmigrende med solmodne røde og mørke frugter, der er tilsat lidt
Middelhavskrydderi. Næsen giver stor appetit på at smage, og du bliver ikke skuffet, for du
får en meget kompleks vin, med fløjlsbløde tanniner og stor bredde og længde. De mørke
bær og de venlige krydderier slutter storslået og venligt af. Vil du overbevises om
Roussillon’s sande potentiale og value for money, så prøv en flaske Cavalcade ”Les
Aspres” fra William’s Château de Corneilla.

Årgang
2019
Alkohol %
14%
Drue
Syrah/Shiraz
Serveringsforslag
Braiser retter, Lam, Langtidsbraiseret oksespidsbryst,
Område
Languedoc-Roussillon
Sulfitter
Begrænset
Proptype
Korkprop
Land
Frankrig

William Jonquères d’Oriola – 27. generation på Château de Corneilla
Williams familie har arbejdet i vinens tjeneste siden 1485, og alle vinene fra hans hånd
produceres på det imponerende Château de Corneilla i Corneilla del Vercol, bygget af
Tempelridderne i det 13. århundrede. Slottet, der er beliggende for foden af Pyrenæerne
lige syd for Perpignan, er samtidig hjem for William og familien, der kan nyde udsigten til
Mont Canigou (2784 m.o.h).
William producerer vine med appelationerne Côtes du Roussillon, Côtes du Roussillon-
Villages Les Aspres, Rivesaltes Tuile, Muscat de Rivesaltes, Collioure og Côtes Catalanes.
Bæredygtig vinifikation
Alle Williams marker er dyrket med største respekt for biodiversiteten og økosystemerne,
hvilket sikrer en rigt varieret fauna på ejendommens i alt 95 hektar. Alle marker er
certificeret Haute Valeur Environnementale, High Environmental Value, forkortet HVE og
endda på det høje niveau 3. På toppen af det omfattende arbejde med HVE er alle
markerne nu under konvertering til den økologiske certificering. Ovenpå alt dette arbejde
med bæredygtighed og økologi, lægger William så både alt det bedste han har lært af sin
far, Philippe og fra alle sine ophold i udlandet hos førende producenter.