I den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux, ligger det berømte Cru Classé slot Château Cantemerle. Château Cantemerle er et smukt slot omgivet af en malerisk park. Slottet har altid været kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken, og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru. Slottet ejes af den store forsikringskoncern "Groupe SMA" som har postet store summer i slottet og modernieseret vinkælderen. Château Cantemerle er en vin med en medium krop og fylde, rig på finesse og elegance. Château Cantemerle er år efter år et af de bedste køb i Bordeaux, og som blot ét ud af 3 Haut-Médoc slotte som er med i den prestigefyldte Cru Classé-klassificering, findes en del af forklaringen nok her.
Allees de Cantemerle kommer fra de unge vinstokke i marken, men gennemgår samme kvalitets- og selekteringsproces i kælderen som 1. vinen. Vinen er normalt en smule mere elegant og tidligere tilgængelig end 1. vin, men besidder samme raffinerede og kompleks smag.