På lager

2019 Vi De Vila Porrera- Blanco Priorat

Pris pr. stk. 235,00  DKK

Vi de Vila Porrera er lavet på Garnacha Blanca (60%), Picapoll (20%) og Pedro Ximenez (15%) samt andre lokale druesorter, som hentes på 12 forskellige vinmarker omkring landsbyen Porrera. Vinstokkene er mellem 7 og 80 år gamle. De forskellige druesorter bliver håndplukket i kurve af max. 12 kg. for at undgå masning under transporten. Ved ankomsten til kælderen bliver de afstilket og skånsom presset. Halvdelen af mosten bliver gæret på nye træfade, mens den anden halvdel gæres på cementtanke. Gæringen foregår i begge tilfælde med druernes egen gær. Efter sammenstikningen bliver 80% af vinen modnet på cementtanke og resten på såkaldte ”damajuana” (glasbeholder af ca. 50 l.) i ca. 9 måneder. Produktionen er begrænset til ca. 8.000 flasker i alt.

Vi de Vila Porrera Blanco er en meget karakterfuld vin hele vejen igennem. I duften finder man fede, mineralske og en smule eksotiske toner, som minder lidt om sherry (de 15% Pedro Ximenez kommer flot igennem), med nuancer af modne ferskner og abrikos, men også hasselnødder. Smagen har en flot balance mellem friskhed og velour, med god struktur og kompleksitet – og igen en karakter af ”flor” fra sherry. Man fornemmer en diskret trækarakter fra gæringen på nye fade. Vinen slutter meget harmonisk, tør, med nuancer af salt (hav), ferskensten og mandler. En meget spændende og utraditionel vin.

Serveres sammen med grillet fisk, hummerbisque og andre skaldyrsretter eller fx til en kraftig suppe.

Årgang
2019
Sulfitter
Tilsat
Område
Priorat
Alkoholfri
Ingen
Producent
Cims de Porrera
Serveringsforslag
Grill, Skaldyr, Skaldyrssuppe
Drue
Grenache Blanc
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
13,5 %
Land
Spanien

Vinkooperativet Cims de Porrera ligger i byen Porrera ved Cortiella-floden i den sydøstlige del af Priorat. Selve kooperativet er grundlagt i 1932, men vinmarkerne i området er betydeligt ældre. I dette område deler vinstokkene jord med mandel- og hasseltræer.

Cims de Porrera har i mange år været kendt som en af topproducenterne i området, især efter at en af områdets vinpionerer, Josep Lluis Perez, blev knyttet til stedet og forstod at udnytte de 60 ha. vinmarkers fulde potentiale. Cims de Porrera er siden blevet købt af Castillo Perelada – en berømt producent af vine i DO Empordà-Costa Brava, i Priorat (La Casa Gran) samt i Penedès (Cava).

Samarbejdet mellem de to firmaer, som begge stræber efter det ypperste, har cementeret Cims de Porreras position som en ypperlig producent af Priorat-vine.