Chateau Le Gay har en historie fra 1845, hvor Pomerol endnu ikke var kendt for topvine. Efter 1. verdenskrig blev ejendommen købt af familien Robin, som allerede havde Ch. Lafleur. Det var søstrene Therese og Marie Robin, der havde styret i mere end et halvt århundrede, som kom til at stå for vinenes stigende ry i samarbejde med Jean Pierre Moueix, der stod for produktion og salg.
Efter Therese Robin's død i 1984 overtog Moueix hele driften af ejendommen til 2001, hvor Marie Robin døde, og ejendommen blev solgt til Catherine Péré-Vergé, som boede i Pomerol fra 1985, havde sin formue fra en stor glasvarevirksomhed, og i forvejen ejede flere ejendomme i Pomerol; vigtigst Ch. Montviel i den vestlige del.