Ikke på lager

2020Domaine Vincent Delaporte - Chavignol Sancerre

Pris pr. stk. 275,00  DKK
Alkoholfri
Ingen
EAN-nr:
5700000000202

Domaine Vincent Delaporte
Domaine Vincent Delaporte hører blandt de bedste i Sancerre. Der er tale om et familiebrug med 33 ha. vinmarker fordelt på ca. 35 små parceller. Gennemsnitsalderen på vinstokkene er 35 år og dermed helt ideel. 60% af parcellerne ligger på de berømte Sancerre ”Silex” jorde, resten er på stenede og kalkholdige jorde. Netop antallet af små parceller med små differencer i eksposition og jordbund er med til at øge kompleksiteten i vinene.
Vingården er gennem generationer gået i arv fra far til søn, og siden 2010 er det den unge og passionerede Matthieu Delaporte, der lægger al sin energi i at perfektionere domainets vine. Bl.a. er han i færd med at omlægge til biodynamisk dyrkning og høster med langt lavere udbytter end tidligere. I 2016 blev samtlige druer desuden håndhøstet – for første gang i 30 år!

Sancerre Blanc
Mattieu Delaporte vinificerer Domainets hvide Sancerre efter klassisk model. Druerne presses langsomt og skånsomt i pneumatiske presser. Efter en let klaring ved naturlig bundfældning gæres mosten ved 18 grader i rustfri ståltanke. Vinteren over lagres den unge vin på ”le Lie” og tappes i maj for at bevare maksimal aroma og friskhed. I glasset får du en topklasse Sancerre med al den aroma og sprødhed du kan ønske dig, men kombineret med en usædvanlig lækker fylde. Holdbarheden er ca. 3 år.

Prøv især Delaportes Sancerre til skaldyr og lyse fisketyper som slethvar, rødtunge og lignende. Grillet fisk er perfekt. Som en ekstra lækker specialitet, så prøv den til frisk gedeost på lunt flute. Optimal serveringstemperatur er mellem 10° og 13° celcius.