På lager

2021 Albert Sounit-Bourgogne Les Vignes de la Roch

Pris pr. stk. 225,00  DKK

Les Vignes de la Roche, som vinen hedder, ligger under det markante klippefremspring på en relativt stejl skråning i naturlig forlængelse af Montagny 1. Cru markerne, blot nogle få hundrede meter mod nord.

Druerne er høstet fra de kalkholdige parceller La Cassine, La Guiche og Les Pinacles – sidstnævnte er Montagny Villages, som de-klassificeres for at øge kvaliteten på husets Bourgogne Blanc.

Vinen er lavet på 100 % Chardonnay, som håndplukkes. Efter presning og bundfældning hældes juicen direkte på franske egetræsfade, hvor vinen gærer og lagres i ca. 10 måneder. Under lagringen omrøres vinens bundfald jævnligt, hvorved den får større fylde og bliver mere rig på aroma. Denne proces kaldes ”batonnage”. Les Vignes de la Roche har en blomsterrig bouquet med mineralske toner og en fin sprød syre. Vinen er smuk, blank og lys gylden. Duften er karakteriseret ved hvide blomster og en snert af citrus og abrikos. Fadet er meget fint integreret i smagen, som slutter med en tør og ren eftersmag og en fin fedme og elegance.

Årgang
2021
Sulfitter
Tilsat
Område
Bourgogne
Alkoholfri
Ingen
Producent
Albert Sounit
Serveringsforslag
Aperitif, Fisk, Østers
Drue
Chardonnay
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
13%
Land
Frankrig

Vingården hed oprindeligt Domaine Bernollin, og blev med sine 14 ha vinmarker i Montagny og Rully købt af Knud Kjellerup og hans Bourgognehus Maison Albert Sounit i 2005. Umiddelbart efter købet blev produktionen omlagt i respekt for miljøet. I dag foregår produktionen efter reglerne, der er omfattet af Agriculture Raisonée, med henblik på at bliver økologisk certificeret i løbet af de kommende år. På markerne anvendes der således udelukkende naturlig og økologisk gødning.

Maison Albert Sounit køber druer fra flere appellationer i Côte Chalonnaise. Disse druer høstes i videst muligt omfang af domænets høstteam, og alle druerne vinificeres på gården i Jully-les-Buxy efter samme filosofi som Domaine Albert Sounits egne druer. Alle druer til såvel Crémant de Bourgogne som druerne til hvide og røde Bourgogner høstes i hånden. Under gæringen anvendes der udelukkende druernes naturlig gær. Aftapning af husets hvide- og røde Bourgogner sker uden filtrering.