På lager

2021 Cuevas de Arom - As Ladieras

Pris pr. stk. 249,00  DKK
  • Pris pr. stk. v/2 stk. 200,00  DKK

Det her er en sublim Garnacha fra mere end 70 år gamle vinstokke. Fra og med 2018
årgangen har Team Fernando nået nye højder med Cuevas de Arom serien. Vinstokkene
står også her på en heftigt skrånende mark af skifer, beliggende i 800 – 850 meter over
havet. Cuevas de Arom, er i øvrigt under omlægning til økologi. Druerne er håndhøstet i
små bakker og det hele på en dag, den 27. september. 50 % af druerne er trådt med
fødderne og der er ikke tilsat gærkulturer. Gæringen udføres af druens naturlige gærceller
og tager ca. 35 dage. Kender du lillebror, AROM, har du en ide om stilen. Denne As Ladieras
har blot endnu flere lag og endnu mere længde. Bag Pedra Forca står en af Spaniens kun
fire Masters of Wine, Fernando Mora, som betragtes som et af Spaniens nye lysende
talenter.

Årgang
2021
Sulfitter
Tilsat
Område
Campo de Borja
Alkoholfri
Ingen
Producent
Cuevas de Arom
Drue
Grenache
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
13,5 %
Land
Spanien

Fra badekar til Michelinrestauranter
Bag navnet Cuevas de Arom gemmer sig et af det nye Spaniens lysende talenter, nemlig
MW Fernando Mora (Arom er efternavnet stavet bagfra). Fernando Mora arbejdede som
ingeniør, men elskede vin. Han plantede lidt vinstokke og købte gør-det-selvudstyr til
vinfremstilling og lavede sin første vin i moderens badekar. Samtidig begyndte han på
Master of Wine studiet. MW-titlen er nu i hus, han arbejder fuldtids med vinproduktion,og
hans vine er på flere Michelin restauranters vinkort. Sammen med to venner har han
etableret Cuevas de Arom nær Ainzon i DO Campo de Borja i Aragon. Her ønsker de at vise,
hvad egnens unikke, oldgamle Garnacha vinstokke byder på. De samarbejder med Santo
Cristo kooperativet og har indrettet et lille boutique vineri i en gammel underjordisk
cementtank under kooperativet og erklærer: ”We produce high altitude Garnacha
undergound”. "... we listen to the grape"
Hos Cuevas de Arom handler det om at fremelske vine med finesse, hvor hver vin inviterer
på en smagsmæssig rejse med komplekse aromaer (røde bær, mørke bær samt let
krydrede og røgede nuancer). Vinene er livlige med frisk syre og er samtidig intense og
komplekse. Stilen er raffineret sammenlignet med den kraftige, ekstraherede stil, som
nærmest er den etablerede standard for rød Garnacha fra Aragon. Den raffinerede stil
opnås ved en række tiltag i vinifikationsprocessen såsom blidere ekstrahering, helklase
gæring og mindre indflydelse fra fade. Vinene udvikler sig under perfekte forhold i den
naturligt kølige kælder i cementtanke, -æg og fade i forskellige størrelser alt efter ønsket
vinstil og ud fra mottoet: ”We do not have rules, we do not work with recipes, we listen to
the grape.”