På lager

2021 Edmond Cornu - Chorey Les Beaune - LBO

Pris pr. stk. 399,00  DKK

Druerne til Les Bon Ores bliver høstet på 2 parceller beliggende på bjergsiden tæt ved
landsbyen Aloxe-Corton. Vinstokkene er ca. 40 gamle på det ene parcel, som har en
mergel-kalkstensundergrund, og den anden er tilplantet i mellem 1942 og 1958 på en let
leret - kalkstens jord. Druerne er høstet manuelt og 100 % afstilket, inden de macererer 18
dage. Inden frigivelse lagres vinen 18 måneder på de traditionelle burgundiske
egetræsfade.
Meget fin næse som spiller på bær som hindbær og moreller samt brombær. Smagen er
elegant, spændstig med en moderat garvesyre og afslutter med lidt kryderede noter.

Årgang
2021
Sulfitter
Tilsat
Område
Bourgogne
Alkoholfri
Ingen
Producent
Edmond Cornu
Serveringsforslag
Kylling, Kød, Svampe, Tapas, Vildt
Drue
Pinot Noir
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
14%
Land
Frankrig

Domaine Edmond Cornu - for foden af Corton højen
Domaine Edmond Cornu er en familie ejendom med hele 15,5 hektar vinmarker. Domainet
befinder sig i byen Ladoix for foden af Corton højen i den nordlige del af Côte de Beaune.
Produktionen er hovedsagelig rød fra 13,5 hektar med Pinot Noir, 1,5 hektar Chardonnay
og en halv hektar Aligoté, fra en parcel, der ligger lige bag domainet. De vigtigste
appellationer er Ladoix, Chorey les Beaune, Aloxe-Corton og Corton.
Fra leverandør til "Le Negoce" og til 100% domaineaftapning
Siden 2023 ledes Domaine Cornu af den unge Lucie Cornu, som med klogskab og sans for
selv den mindste detalje har løftet vinene et niveau op af rangstigen i Ladoix. Lucies
forældre Pierre og Edith er forsat vigtige brikker i det så veldrevne familieejede domaine.
Inden for de sidste 30 år har domainet gradvist kastet sig ind i kommercialiseringen af sine
vine, og i modsætning til før, hvor langt det meste af produktionen blev solgt til "le
negoce", tappes 100 % i dag på domainet. Markerne dyrkes efter den nær økologiske "la
lutte raisonée" metode. Målet er i al sin enkelhed at dyrke druer af ekstraordinær kvalitet,
idet Familien Cornu anser det som den eneste farbare vej til at fremstille terroir tro
Bourgogner af højeste klasse. Domainet er HVE-certificeret (Haute Valeur
Environnementale).
Kvalitet i alle led
Koncentration, raffinement og elegance er tre ord, som Pierre Cornu bruger til at beskrive
sine vine. "Vores vinification sigter altid på at forløse kvaliteten, der er i druerne og
samtidig bevare karakteren af hver enkelt appellation eller climat. Vi er 100 % forpligtet af
respekt for vore exceptionelle terroirs og druesorten..", siger Pierre Cornu. Kvalitet er målet
i hver eneste arbejdsproces i vinmarkerne, i kældrene og til vinen tappes. Der anvendes
tyngdekraft til at flytte vinene og Pierre Cornu udviser stor omhu under vinifikation for at
undgå hårde eller overekstraherede vine. Efter endt gæring fadlagrer Pierre Cornu i op til
18 måneder og tapper vinene uden filtrering. Uden tvivl den bedste adresse i Ladoix idag!