På lager

2021 Famille Lancon - Gigondas Bellecoste

Pris pr. stk. 269,00  DKK

Bellecoste Gigondas er et blend af Grenache, Syrah, Cinsault, Mourvedre samt Clairette
rose. Den laves 100 % med helklaser i cementtanke og er her i en periode på hele 14 dage
for at få en lang og nænsom maceration. Efterfølgende lagrer 70 % af vinen på
cementtanke og de resterende 30 % på fad. Vinen er dyb mørkerød og op af glasset vælter
en kraftig duft af modne sorte og røde bær efterfuldt af sorte oliven og garrigue. Smagen
er tæt, koncentreret og slutter af med en lang og vedvarende finish. WOW - et brag af en
Gigondas.

Årgang
2021
Sulfitter
Tilsat
Område
Rhône
Alkoholfri
Ingen
Producent
Domaine de la Solitude
Serveringsforslag
Fjerkræ, Kalv
Drue
Grenache
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
14%
Land
Frankrig

Domaine de la Solitude - med stolte aner
Domaine de la Solitude har en stamtavle med flere hundrede års stolte traditioner for
vinavl. Vinfremstillingen kan dateres helt tilbage til 1264, da Lancon-familien ankom fra
Italien for at tjene paven i Avignon. De tre hatte, som er afbildet på etiketten, illustrerer to
biskopper og en pave, der stammer fra Lancon-familien.
Omhyggelighed i mark og kælder
Høstudbytterne holdes nede på gennemsnitligt ca. 30 hl/ha. Alle druer høstes i hånden,
når de har opnået fuld modenhed. Drueklaserne sorteres omhyggeligt, før de i små kasser
à 20 kg transporteres hjem til vingården til yderligere en omhyggelig sortering. Klaserne
knuses let, før de via tyngdekraft fermenterer i kar af cement eller træ alt efter ønsket
vinstil. Mosten macererer på drueskindet i varierende længde og lagres i cementtanke
eller i nye eller brugte egetræsfade i 12 eller flere måneder – alt efter hvad der egner sig
til årgangen og til vinens stil.
Bellecoste - de smukke skrånninger
Bellecoste (Belle Coste) er gammel lokalt provençalsk dialekt og betyder de smukker
skråninger. Navnet hentyder til at druerne til Florent Lançons Gigondas udelukkende
høstes på de højst beliggende parceller på de sydlige skråninger af Dentalles de
Montmirail, som er den lille bjergkæde der afgrænser Gigondas.
Vinmarkerne ligger i 400-550 m.o.h. og består af rødler og glimtende kalksten.