På lager

2021 The Walking Fool

Pris pr. stk. 345,00  DKK

Super indbydende Zinfandel-baseret sag, der har fået selskab af Petite Sirah. Al frugt kommer fra Suisun Valley AVA, som ligger klods op ad Napa Valley i sydøst gående retning. Suisun er kun en sjettedel størrelse af Napa, men byder på nærmest identiske jord- og vejrforhold. Så der er alle forudsætninger for at skabe blændende vin.

The Walking Fool er ingen undtagelse. Winemaker Jenny Wagner anvender en blanding af amerikanske og franske egefade til modningen, som kører over 16 måneder. Ud kommer en charmerende rustik vin der har masser på hjerte.

Duften kommer især med mørke kirsebær, blåbær, cigarkasse, sødligt læder og strejf af frisk timian. Smagen kommer med en opstemt friskhed, hvor kirsebær, mørke blommer, nybagt brød og mørk chokolade med likør dominerer. Samtidig har den en fin blødhed, der gør den yderst drikkeklar fra start. Et glas der vil sprede smil hos rigtigt mange!

Lige til sidst – hvis du undrer dig over navnet og manden på flasken, så er det en kærlig hyldest til Jenny Wagners tipoldefar Johannes Glos, som hver dag vandrede fra sit hjem på Howell Mountain ned i dalen for at arbejde på vingårdene. Det gav ham åbenbart tilnavnet The Walking Fool. Med tanke på hvad hans efterkommere har skabt af formidabel vin, kunne vi snildt finde et markant mere rosende øgenavn. 

Årgang
2021
Sulfitter
Tilsat
Område
Californien
Alkoholfri
Ingen
Serveringsforslag
Grill, Kalv, Krydret/Stærk mad, Kylling
Drue
Petite Sirah, Zinfandel
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Land
U.S.A

Winemaker Chuck Wagner startede Caymus Vineyards i 1972 i Napa Valley sammen med sine forældre Charlie og Lorna. Caymus Vineyards er en af giganterne fra Napa Valley og blev startet tilbage i 1972 af Chuck Wagner og hans forældre. Wagner-familien har rødder i Napa Valley tilbage til 1857 og de fleste grene af familien har dyrket jorden på den ene eller anden måde.

Caymus Vineyards er især kendt for deres vine på Cabernet Sauvignon – især Caymus Speciel Selection, der som den eneste vin i verden hele to gange er blevet kåret til årets vin af Wine Spectator. Men tag heller ikke fejl af de andre vine fra Wagner-familien – både deres Zinfandel, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc holder alle høj klasse.

Beviset for den høje kvalitet kommer også til udtryk gennem Charlie og Chuck Wagners optagelse i Wine Spectators Hall of Fame i henholdsvis 2001 og 2007.

Chuck Wagners børn er på fornem vis i fuld gang med at føre familiens stolte traditioner videre. Sønnen Joe har fuld knald på med Belle Glos, BÖEN, Elouan og Tuli – med imponerende succes. Og senest er Chucks andre børn Charlie og Jenny også trådt ind i familievirksomheden under Chucks vinger. Så alt tyder på, at vi kan glæde os til masser af fantastisk vin fra Wagner-familien mange år frem i tiden