På lager

2022 Domaine Chofflet - Givry En Choue 1. cru

Pris pr. stk. 439,00  DKK

En Choué ligger som et naturligt amfiteater, øst/sydøst orienteret mod den stigende sol,
det er en altanplads i Givry med den skønneste udsigt mod Mont Blanc. Det er den højst
beliggende 1er Cru ud af de 38 1er cru marker der findes i Givry, og ligger samtidig i læ for
de kølige nordlige vinde. Jordbundsforholdene er hovedsageligt kalkstensjord, hvilket
nødvendiggør brugen af vinstokke der er ressistente for aktive kalkaflejringer.
Druerne fra En Choué-marken har altid en enestående modenhed og kigger man i gamle
smagsnoter er vinene herfra ofte blevet sammenlignet med vine fra Volnay. Druerne er
håndhøstet og afstilket ved ankomst til vingården. Vinen gærer delvis i temperaturstyrede
cementtanke og egetræsfade hvoraf 15 % er nye. Efter endt malolaktisk gæring lagres den
efterfølgende 10-12 måneder på egetræsfad.
En Choué's kendetegn er den tætte rubinrøde farve, næsen er markant bærduft af
kirsebær, moreller og understøttet med en snert af hindbær. Smagen er fyldig og raffineret
med masser af elegance og personlighed. Nyd vinen ved 16-18C i store Bourgogneglas og
gerne til retter med fjerkræ eller til oste som Brie de Meaux eller Camenbert.

Årgang
2022
Sulfitter
Tilsat
Område
Bourgogne
Alkoholfri
Ingen
Producent
Domaine Chofflet
Serveringsforslag
Fjerkræ, Ost
Drue
Pinot Noir
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
13%
Land
Frankrig

Domaine Chofllet - højt beliggende i Russilly
Domaine Chofflet ligger i Russilly, en lille landsby sydøst for Givry i Côte Chalonnaise. Her
midt i det blide bølgende landskab ligger enge og vinmarker side om side. Domænet ejer i
alt 14,7 hektar vinmarker, alle beliggende i Givry appelationen, flere af dem beliggende i
300-400 m.o.h.
Vinificeringsmetoderne er klassiske, men domænet holder sig ajour med det nyeste udstyr
såsom en pneumatisk presse og aircondition i fadkælderen, alt sammen for at optimere og
levere den bedste kvalitet.
Jonathan Brunot - utradionelt skolet
Jonathan Brunot har ikke taget den tradionelle vej til at blive vinbonde, men har været
på en lille omvej. Han er nemlig handelsuddannnet, militærskolet på Saint-Cyr, har taget
en OIV (Master of Science in Wine Management), har arbejdet på en gård i Argentina og
været ansvarlig på Domaine de L’Abbaye de Lerins. Men i 2019 købte Jonathan Domaine
Chofflet af sin svigerfar, efter at de to havde arbejdet side om side i 3 år.