6 hektar stort topdomaine i Vougeot
Justine Clerget er 5. generation på dette Domaine, der råder over 6 hektar marker fordelt i
Vougeot, Chambolle-Musigny, Morey-Saint-Denis og Vosne-Romanée. Justine vendte
hjem til familieforetagendet i 2018 efter at have gjort sig nogle erfaringer på vingårde i
blandt andet Californien og Sydafrika. Her går hun nu side om side med sin far Christian i
den nye kælder ved den Gamle Rue Nationale i Vougeot, som han har fået opført. Men når
det kommer til vinene, er det tydeligt at Justine har fået en finger med i spillet, og at hun
kommer med input til måden at producere vinene på, hun bruge f.eks. hele klaser i
udvalgte vine, noget som Christian aldrig har gjort. Generelt så virker det som om at
kombinationen af far og datter i kælderen er helt genial. Men vigtigst af alt, så lever og
ånder hele familien for deres vinmarker, der nurses og passes, som var det deres baghave.
Kvaliteten skabes i marken
Christians filosofi er enkel: Vinens kvalitet skabes i druen. Christian følger naturens rytmer,
bearbejder jorden mekanisk, så der kommer liv og luft omkring vinstokken. Der beskæres
hårdt for at sikre små hektarudbytter. Om nødvendigt høster Christian grønt, ligesom der
fjernes blade på østsiden af vinstokke for at sikre lys og luft til drueklaserne. Alle druer
høstes pr. håndkraft, og den første sortering af klaserne sker allerede i marken.
Vinifikationen finder sted med et absolut minimum af intervention. Gæringen er på den
naturlige gær, og Christian bruger pigeage og remontage i begrænset omfang, macererer i
tre uger for maksimalt terroir-udtryk, efterfulgt af 18 månders lagring på fad. Vinene
tappes uden klaring eller filtrering. Målet er lagringsværdige, velafbalancerede og
længelevende Bourgogner af højeste klasse og med maksimalt terroir udtryk.