På lager

2022 Domaine Guy Bocard- Aligote Les Chanterelles

Pris pr. stk. 225,00  DKK

100% Aligoté druer fra 50 år gamle vinstokke på parcellen "Les Chanterelles", som er under
omlægning til økologi. Vinen er lagret i 12 måneder på franske egetræsfade.
Vinen har en smuk gylden farve, og man mødes af en indbydende duft i glasset af
blomster og frugt. Smagen byder på både friske æble noter og noter af nødder i
eftersmagen. Fadlagringen er velintegreret i denne fyldige Aligoté. Dejlig som aperitif og
også et perfekt match til grillet fisk, skaldyr eller gedeost.

Årgang
2022
Alkohol %
12,5%
Drue
Aligoté
Serveringsforslag
Aperitif, Fisk, Gedeost, Grill, Skaldyr
Område
Bourgogne
Sulfitter
Tilsat
Proptype
Korkprop
Land
Frankrig

Domaine Guy Bocard
Domainet omfatter i dag 5,8 hektar vinmarker i de bedste terroirs i hovedsageligt
Meursault, men også en smule i Auxey-Duresses. Familien Bocard har fremstillet vin i
mange generationer på deres vingård i hjertet af Meursault, men i efteråret 2018 valgte
Guy Bocard at sælge sin vingård til familien Derichebourg. Derichebourg familien har sat
gang i en større renovering af vingården samt en opdatering af produktionslinien, og
der bliver ikke sparret på noget kun det bedste er godt nok.
Siden 2019 er produktionen omlagt og dyrkes nu efter økologiske principper. Vinene
produceres altid med respekt for naturen og for udtrykket i hvert enkelt terroir. Druerne
høstes, når de er perfekt modne for at opnå størst mulig koncentration og kompleksitet. I
kældrene vinificeres efter traditionelle metoder, og vinene lagres på franske egetræsfade
fra 12 måneder og op til 24 måneder for premiers crus vinene.
René Mora - fra drueplukker til vinmagerRené ankom fra Sydfrankrig til Bourgogne i
1989 og startede som drueplukker hos Guy Bocard. Her forsatte han igennem 13 år og til
sidst gik René side om side med Guy og lærte markerne og vinmarkerne at kende. I 2001
søgte René nye udfordringer og arbejdede frem til 2020 hos nogle af de mest anerkendte
vinhuse i Bourgogne. Her blev han kontaktet af Domaine Guy Bocard og spurgt om det
ikke var tid til at han vendte "hjem" og sluttede cirklen.
René er meget lidenskabelig omkring vinproduktionen og det med stor vægt på økologi.
Han lægger hele sit hjerte i hver enkelt vinstok, så du kan være sikker på, at hver vin er
lavet med ægte passion og kærlighed.