På lager

2022 Georges Lignier et Fils - Gevrey Chambertin

Pris pr. stk. 699,00  DKK

Skånsom og blid vinifikation
Benoit vinificerer så blidt som muligt, idet målet er at sikre vine med finesse og elegance.
Druerne håndsorteres ad to omgange - både i marken og ved ankomsten til kældrene. Ca.
80% af druerne afstilkes, hvorefter Benoit foretager en kold maceration af 4 til 5 dages
varighed. Gæringen foregår med både traditionel pigeage samt remontage, der ifølge
Benoit gør, at gæren arbejder bedre. Fadlagringen varer typisk 18 til 20 måneder,
afhængig af årgangen. Siden 2002 har kvaliteten fået et gigantisk løft hos Domaine
Georges Lignier. Stilen er i dag virkelig klassisk silkeagtig, dyb og elegant Bourgogne.

Årgang
2022
Sulfitter
Tilsat
Område
Bourgogne
Alkoholfri
Ingen
Producent
Domaine Georges Lignier
Serveringsforslag
Fisk, Fjerkræ, Gedeost, Vildt
Drue
Pinot Noir
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
13%
Land
Frankrig

Blandt de fineste domaines i Côte de Nuits
Domaine Georges Lignier i Morey St. Denis er etableret i begyndelsen af det 20.
århundrede. Med 16 hektar vinmarker fordelt på 50 parceller i 17 appellationer, er der tale
om et af de fineste domaines i Côtes de Nuits. Domaine Georges Lignier er med 1,49
hektar største ejer i Grand Cru Clos St. Denis. Blandt Premieres Crus ejer Georges Lignier
halvdelen af Clos des Ormes i Morey St. Denis samt en parcel i Gevrey-Chambertin,
Combottes, der ligger mellem Grand Cru Clos de la Roche og Latricières-Chambertin.
Ungt talent løfter kvaliteten
Et helt nyt og spændende kapitel for Domaine Georges Lignier startede i 2002, da unge og
talentfulde Benoit Stehly, nevø til Goerges Lignier (barnebarn af grundlæggeren), efter
endt ønologi studie tilsluttede sig sin onkel. Fra 2008 har Benoit Stehly overtaget det fulde
ansvar for domainet. Benoit plejer sine vinstokke med maksimal respekt for naturen og
sætter alt ind på at sikre liv i jorden. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er 50 år, og
det er med til at sikre lave hektarudbytter og druer med optimal koncentration, silkeagtige
tanniner og et markant terroir udtryk.