På lager

2022 Norton Altura - Malbec

Pris pr. stk. 199,00  DKK
  • Pris pr. stk. v/2 stk. 175,00  DKK

Vinmager David Bonomi, der af Decanter er kåret som en af Top 10 vinmagere i
Sydamerika og af Tim Atkin til Winemaker of the Year 2020, anvender druer fra vinmarken
Los Chacayes i Valle de Uco, Mendoza. Markerne er beliggende helt oppe i 1300 meters
højde og udbytterne er fortvivlende små. Denne vinmark er plantet i 2001, og leverer
allerede nogle af referencerne for Malbec i Argentina.
Høsten foregår først sent i april og manuelt og druerne håndsorteres på et rullebånd. Den
malolaktiske gæring foregår på små egefade og senere i små cement fade ved 20 grader.
Al vinen ligger minimum 12 måneder på små egefade, de fleste franske og alle brugt én
gang. Vinen frigives først til salg efter 6 måneder på flaske. Med Altura Malbec når Malbec
helt nye højder. Helt utroligt tæt og rig med en helt exceptionel balance. Og hele tiden med
den mineralitet der kommer oppe i højderne. Denne Altura High Altitude Malbec flytter
grænserne for, hvad Malbec kan, og med denne stil ser vi en stor fremtid for Mendoza
Malbec.

Årgang
2022
Sulfitter
Tilsat
Område
Mendoza
Alkoholfri
Ingen
Producent
Bodega Norton
Serveringsforslag
Grill, Kalv, Svampe
Drue
Malbec
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
14.5%
Land
Argentina

Mendoza – centrum for Sydamerikas allerbedste vine
Mendoza ligger i det vestligste Argentina, lige for foden af de imponerende Andesbjerge,
der har Aconcagua som det højeste med lige knap 7.000 meters højde. Det højeste
udenfor Himalaya. Ud over at være en meget imødekommende lille storby, er Mendoza
centrum for langt det meste af Argentinas high-end vinproduktion. Selvom der har været
produceret vin i Mendoza i mere end 150 år, er det først de seneste få årtier, Mendoza har
markeret sig med en meget bred vifte af internationalt anerkendte top vine.
Norton – blandt de bedste pionerer
Bodega Norton blev grundlagt af den engelske jernbane ingeniør Edmund James Palmer
Norton i 1895. Et fun fact er, at han blev født i Haderslev i 1865. Han fik godt 25 år senere
til opgave at etablere den vildeste jernbane tværs over de næsten uovervindelige
Andesbjerge. På vejen hjemad blev han forelsket i området omkring Mendoza og så
mulighederne. Han afgik ved døden 1944. Efter en noget omskiftelig tilværelse, ligesom
Argentina, blev ejendommen sat til salg og køber blev den anerkendte østrigske
forretningsmand Gernos Langes Swarovski, der nok er mest kendt verden over for sine
krystaller. Han satte straks sin dynamiske søn Michael Halstrick (kåret til Businessman of
the Year i Argentina) til at drive og udvikle Norton, og siden er det gået godt og stærkt.
Norton er i dag et af verdens førende vinbrands og kvaliteterne øges år efter år, og de
seneste mange år også med vægt på bæredygtighed.