Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod syd, hvis Beaujolais inkluderes.
Syd for Chablis finder vi det mest kendte område Côte d'Or – den gyldne skråning – hvor langt hovedparten af Grand Cruvinmarkerne ligger.
Côte d'Or er underopdelt i to dele: Côte de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km langt og omkring 2 km bredt, og består af en række mindre byer (Villages), omgivet af flade vinmarker mod øst og stejle skråninger langs den vestlige højderyg.
Bourgogne har 100 forskellige appellationer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem hvide og røde vine. Grand Cru appellationen, der er Bourgognes fornemste, favner blot 33 berømte marker og dækker blot 1,4 % af den samlede produktion.
Vingården hed oprindeligt Domaine Bernollin, og blev med sine 14 ha vinmarker i Montagny og Rully købt af Knud Kjellerup og hans Bourgognehus Maison Albert Sounit i 2005. Umiddelbart efter købet blev produktionen omlagt i respekt for miljøet. I dag foregår produktionen efter reglerne, der er omfattet af Agriculture Raisonée, med henblik på at bliver økologisk certificeret i løbet af de kommende år. På markerne anvendes der således udelukkende naturlig og økologisk gødning.
Maison Albert Sounit køber druer fra flere appellationer i Côte Chalonnaise. Disse druer høstes i videst muligt omfang af domænets høstteam, og alle druerne vinificeres på gården i Jully-les-Buxy efter samme filosofi som Domaine Albert Sounits egne druer. Alle druer til såvel Crémant de Bourgogne som druerne til hvide og røde Bourgogner høstes i hånden. Under gæringen anvendes der udelukkende druernes naturlig gær. Aftapning af husets hvide- og røde Bourgogner sker uden filtrering
Årgang | 2019 |
---|---|
Sulfitter | Tilsat |
Område | Bourgogne |
Alkoholfri | Ingen |
Producent | Albert Sounit |
Serveringsforslag | Fisk, Fjerkræ |
Drue | Chardonnay |
Proptype | Korkprop |
Størrelse | 0,75 liter |
Alkohol % | 12,5% |
Land | Frankrig |