Mere information
Siden 1992 har den uafhængige whisky aftapper Wilson & Morgan tilbudt en udsøgt serie af sjældne skotske whiskies til whiskynydere fra hele verden. Wilson & Morgan vælger kun de bedste malts efter 10 til 30 års lagring. Nogle aftapninger får også en finish i portvins, rom eller Marsala fade.
Disse single malts er aftappet når smagen topper og sælges mange steder i verden - og nu altså også i Danmark. Disse aftapninger findes kun i udvalgte specialbutikker indenfor vin og spiritus samt Michelin-restauranter.
Historien bag Wilson & Morgan er forbundet tæt med historien bag Venedigfamilien Rossi. I 1920'erne begyndte Venedigs historiske rolle som et handelsmekka at falme. Men vin- og oliekøbmanden Giuseppe Rossi, der er bedstefar til Fabio Rossi, som er nutidens direktør for Morgan & Wilson, flyttede fra Venedig til "fastlandet" og slog sig ned i Treviso. Treviso er en smuk og driftig by, 1½ time fra "Laguna Venetia" og traditionelt et foretrukket mål for det bedre borgerskab fra Venedig om sommeren.
Efter 2. verdenskrig, overtog Giuseppes søn - Mario Rossi - forretningen og udviklede forretningen positivt i den hårde efterkrigs tid. I 1960'erne var væksten højere end nogensinde og Mario Rossi besluttede at tiden var inden til at begynde med at importere whisky fra "whiskiens hjemland' - Skotland.
Helt i tridt med tidens trend, var de første importerede whiskies blended whisky og det tog - selv i Italien med de trænede ganer - næsten 10 år før Rossi-husets kunder begyndte at efterspørger en mere kompleks smag. Derfor begyndte Mario Rossi i 1970 at opkøbe premium-bleded whisky direkte fra de skotske destillerier.
Alle fade med single malt indkøbt i Skotland, blev udvalgt personligt af Fabio Rossi. Fabio er uddannet oenologist - og studerede vinfaget i Conegliano, Italien. Fabio Rossi har en gylden regle for sin udvælgelse af fadene: "Stol på din egen smag og dit instinkt!" - og det er takket være denne regel at Wilson & Morgan whiskierne i dag fremstår med en solid kvalitet og et spændende sortiment af single malts.