Dom Perignon 2002 P2

Plénitude 2 (P2) er Dom Pérignons andet liv, tålmodigt bragt til en ny højde og sat på en vej til evigheden. Efter omkring 15 års langsom transformation i kældrene udvider Dom Pérignon sin energi og stiger til et toppunkt af essentiel, strålende vitalitet i sin tilstand Plénitude. Den udfolder sig på tværs af alle dimensioner - bredere, dybere, længere, mere intens.

Bouqueten er moden, livlig og generøs. De varme aromaer af brioche blander sig med bergamotappelsin og stenfrugt. Ganen er kompleks med længde, udsøgt bitterhed og saftig.

Robert Parker
The 2002 Dom Pérignon P2 is showing very well indeed, wafting from the glass with aromas of crisp yellow orchard fruit, dried white flowers, orange oil, smoky peach, peat and praline. On the palate, it's full-bodied, broad and textural, with a ripe and muscular core of fruit, ripe acids and fine concentration, concluding with a long and elegantly toasty finish. As I wrote earlier this year, this is a ripe and powerful Dom Pérignon that finds its closest stylistic analogy in the 1990 vintage, and it is considerably less evolved than the more tertiary 2000 P2 today. While the P2 is a bit drier and more precise on the finish than the original release, given the wine's slow evolution, the difference between the two is less pronounced than it has been for any vintage since 1996. To my palate, it really needs four or five years in the cellar before it truly starts to blossom.

Dom Pérignon laver legendarisk champagne, som er kendt verden over. Dette med god grund, for her går man ikke ned på kvaliteten, og derfor produceres der kun nye flasker de år, hvor druerne er helt ideelle, og hvor høsten har haft de bedste betingelser. Dom Pérignon byder udelukkende på vintage champagne, dvs. at champagnen fremstilles af høsten fra et enkelt år. Champagnehuset Moët & Chandon ejer Dom Pérignon, som er husets top cuvée. Den første produktion af Dom Pérignon fandt sted i 1921, og blev frigivet i 1936.

Dom Pérignon er opkaldt efter munken Dom Pierre Pérignon, som i 1700-tallet levede i klostret i byen Hautvillers i Champagne-regionen. Mange tror fejlagtigt, at munken ”opdagede champagne”, hvilket dog er en overdrivelse, da metoden til at fremstille champagne var kendt før hans tid. Han spillede dog en central rolle i forbedringen af vine i Champagne i hans tid. Champagnefremstillingen som vi nogenlunde kender den i dag, blev dog først rigtigt udviklet i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor en række opfindelser og forbedringer i fremstillingsmetoden fandt sted.