På lager

Domaine de Pellehaut - L´été Gascon Blanc

Pris pr. stk. 89,00  DKK

Her får du en vin, som i næsen byder på en eksplosion af tropiske frugter i form af ananas, kiwi, mango, papaya og mandarin. I munden er vinen halvtør med en behagelig blød fylde samtidig med, at den er frisk og spændstig. Med sin lette sødme er Éte Gascon Blanc perfekt som apéritif, til fyldige fiskeretter, modne oste eller til desserter med nødder, mandler og bær. 

Alkoholfri
Ingen
Serveringsforslag
Aperitif, Dessert, Fisk
Drue
Chardonnay, Gros Manseng
Proptype
Skruelåg
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
11
Land
Frankrig

Flad vin fra det flade land... 
Gascogne ligger i Sydvestfrankrig, lige syd for Bordeaux. Distriktet er kendt for Armagnac-destillation, mens der er langt mellem kvalitets-bordvinene. Det skyldes, at de fleste vingårde i Gascogne dyrker deres druer på det flade land, hvor jordbunden giver store udbytter af en ret karakterfattig vin, som er ganske uegnet til andet end destillation.

... og topvin fra skråningerne
Domaine de Pellehauts navn er udledt af det middelalderlige ”pila”, som betyder høj eller skråning, hvilket er en hentydning til de 180 hektar vinmarker, som udelukkende ligger på skråninger. På skråningerne afløses sandet af ler og grus, og fra sådan en jordbund kan man høste langt mere interessante vine.

En af de førende vingårde
Domaine de Pellehaut er en af de førende vingårde i Gascogne og har høstet mange lovord i internationale vinmagasiner såsom Decanter og Wine Enthusiast, ligesom de altid får gode ord med på vejen i den franske vinbibel, Guide Hachette. Det bliver ofte fremhævet, at selvom vinene er attraktive og moderne, er de også klassiske repræsentanter for Gascognes vine.

Halvtør Été Gascon Blanc med fylde og friskhed
Été Gascon Blanc består hovedsageligt af den for området så populære, lokale druesort Gros Manseng – her suppleret af en smule Chardonnay. De 25 – 30 år gamle vinstokke dyrkes på jordbund, som består af kalk, sand og ler, hvilket resulterer i druer med elegante aromaer. Her får du en vin, som i næsen byder på en eksplosion af tropiske frugter i form af ananas, kiwi, mango, papaya og mandarin. I munden er vinen halvtør med en behagelig blød fylde samtidig med, at den er frisk og spændstig. Med sin lette sødme er vinen perfekt som apéritif, til fyldige fiskeretter, modne oste eller desserter med nødder, mandler og bær.   

Specifikationer
AlkoholfriIngen
ServeringsforslagAperitif, Dessert, Fisk
DrueChardonnay, Gros Manseng
ProptypeSkruelåg
Størrelse0,75 liter
Alkohol %11
Land Frankrig