Vin fra biodynamisk dyrkede druer
Tom Stevenson, der er den ledende vinskribent, når det gælder vinene fra Alsace, anser Josmeyer for at være områdets bedste producent! Alle domainets vine fremstilles af biodynamisk dyrkede druer. Josmeyer påbegyndte konverteringen af domainets 28 hektar vinmarker til biodynamisk drift helt tilbage i 1996, og det har givet vinene et fantastisk kvalitetsløft. Ifølge Josmeyer kan det ganske enkelt smages i druerne, når de høstes og dermed naturligvis også i den færdige vin.
Naturen gør arbejdet
Også i kælderen er alt så naturligt som muligt. Hos Josmeyer bryder man sig ikke om ordet "vinmager”: "Det er naturen og ikke os, der laver vinen. Vi guider naturen lidt og det starter i vinmarkerne. Er druerne perfekte er der ingen problemer i kælderen". Josmeyer forsømmer imidlertid ikke den tekniske side af sagen. Tværtimod. De for hvidvinsproduktion så vigtige presser er de mest avancerede i Alsace i dag. Mostkvaliteten er alfa og omega! Vinene både gæres og lagres i mere end 100 år gamle fade.
Den klassiske, tørre og madegnede Alsace stil
Chaptalisering, tilsætning af syre eller enzymer indgår ikke i Josmeyers metoder, ligesom huset heller ikke følger ”moden” med at lade restsødme og alkohol give vinene ”kunstig” volumen. Stilmæssigt er Josmeyers vine bygget op omkring den naturlige smagskoncentration og friskheden i druerne. Det giver utroligt holdbare, klassiske og generelt tørre Alsace vine, der kan udvikle sig på flaske. Søger du den klassiske, tørre Alsace stil, er Josmeyer i dag en af de allerbedste.
Klassisk Gewurztraminer fra Herrenweg området
Classic Gewurztraminer stammer fra domainets parceller i Herrenweg området, der ligger mellem Wintzenheim og Türckheim. Her finder man relativt lette, sandede og frem for alt veldrænede jorde. Med Josmeyer Classic Gewurztraminer i glasset er der tale om en intens, fyldig, perfekt balanceret og tør Gewurztraminer med de klassiske aromaer af rosenblade og orientalske krydderier. En fremragende vin til f.eks. Thai køkken, retter med tomat, karry, foie gras, røget laks eller Münster ost
Sulfitter | Tilsat |
---|---|
Område | Alsace |
Alkoholfri | Ingen |
Serveringsforslag | Fisk, Krydret/Stærk mad, Ost, Skaldyr |
Drue | Gewürtztraminer |
Proptype | Korkprop |
Størrelse | 0,75 liter |
Alkohol % | 13 |
Land | Frankrig |
Økologisk | Ja |