Domaine Vincent Delaporte
Domaine Vincent Delaporte hører blandt de bedste i Sancerre. Der er tale om et familiebrug med 33 ha. vinmarker fordelt på ca. 35 små parceller. Gennemsnitsalderen på vinstokkene er 35 år og dermed helt ideel. 60% af parcellerne ligger på de berømte Sancerre ”Silex” jorde, resten er på stenede ler- og kalkholdige jorde. Netop antallet af små parceller med små differencer i eksposition og jordbund er med til at øge kompleksiteten i vinene. Vingården er gennem generationer gået i arv fra far til søn, og siden 2010 er det den unge og passionerede Matthieu Delaporte, der lægger al sin energi i at perfektionere domainets vine. Bl.a. er han i færd med at omlægge til biodynamisk dyrkning og høster med langt lavere udbytter end tidligere. Siden 2016 er samtlige druer høstet i hånden.
Unik jordbund af flint
Sancerre Silex kommer fra den særlige flintesten-jordbund (silex), som udgør kun 10% af den samlede appellation i Sancerre. Druer dyrket på silex modner langsommere og er mere resistente over for sygdomme. Det betyder, at man får sunde druer, som høstes sent i oktober, hvilket giver en rigdom af aromaer. Silex tilfører desuden en karakteristisk mineralitet og giver gemmepotentiale.
Sancerre Silex Rouge
Druerne til Sancerre Silex Rouge er fra mere end 40 år gamle vinstokke. De høstes i hånden og lægges i små kasser. Ved hjemkomst til domænet sorteres drueklaserne manuelt og afstilkes, inden druerne overføres til små, rustfri ståltanke i 12 dage, hvor den alkoholiske gæring sker ved 25 grader. Gæringen foregår med traditionel pigeage, hvor drueskindet manuelt stødes ned i den gærende most for at øge ekstraktionen. Den malolaktiske gæring finder sted i 1 – 5 år gamle egetræsfade, hvorefter vinen lagrer i 12 måneder på egetræsfadene, inden den tappes på flaske uden filtrering.
I glasset får du en klassisk rød Sancerre, som er raffineret og i perfekt balance. Bouquet’en er kompleks med en intens duft af røde bær og ristede noter. Smagen er ren og rund med en uimodståelig saftighed og bløde, silkeagtige tanniner. Eftersmagen er lang, fyldig og delikat. Sancerre Silex Rouge er indbydende allerede i sin ungdom og når sit aromatiske højdepunkt efter 5 år, men den har potentiale til at udvikle sig yderligere i 5 – 10 år. Nyd denne lækre Pinot Noir ved 16 grader til retter med vildt, rødt kød eller modne oste.
Sulfitter | Tilsat |
---|---|
Område | Loire |
Alkoholfri | Ingen |
Serveringsforslag | Fjerkræ, Grill, Kylling, Ost, Svinekød, Vildt |
Drue | Pinot Noir |
Proptype | Korkprop |
Størrelse | 0,75 liter |
Alkohol % | 13 |
Land | Frankrig |