På lager

Duval Leroy - Champagne Blanc des Blancs 2008 - Premier Cru

Pris pr. stk. 629,00  DKK

Fra de bedste Grand Cru og Premier Cru marker i Côte des Blancs
100% Chardonnay fra de bedste Grand Cru marker i 6 byer i Côte des Blancs, højborgen for
Chardonnay. Byerne er: Le Mesnil sur Oger, Oger, Avize, Cramant, Chouilly og Oiry. Efter
den alkoholiske gæring, gennemgik vinen også malolaktisk fermentering for at blødgøre
syren. Derefter hvilede den på gærresterne i 9 måneder. 4% af vinen lagrede i egetræsfade.
Efter blanding og andengæring modnede champagnen i hele 16 år i flasken før
degorgering. Dosage-niveauet er på 3 g/l. Denne prestige cuvée er flasket i en særlig
flaske skabt på initiativ af Carol Duval-Leroy. Halsens smalle diameter på 26 mm
begrænser udvekslingen af gasser under lagringen, hvilket betyder, at champagnen
opretholder en usædvanlig friskhed. Flaskens specielle, ”antikke” mørkebrune farve
beskytter vinen mod skadelig UV stråling.
2008 Premier Cru Blanc de Blancs
Det resulterer i en silkeagtig og blød champagne med en fin, cremet konsistens og delikat
mousse. De besnærende aromaer byder på hvide blomster, mandarin, mandel, brioche og
ristet eg. Smagen er intens med en udsøgt dybde, elegance og kompleksitet. Champagnen
slutter af med en mineralsk finish med antydning af citrusskal, som er så typisk for
Chardonnay, og en snert af egetræsfad.

Sulfitter
Tilsat
Område
Champagne
Alkoholfri
Ingen
Producent
Duval Leroy
Drue
Chardonnay
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
12%
Land
Frankrig

Familieejet tophus
Duval-Leroy er det sidste champagnehus af sin størrelse, som er 100% familieejet. Huset
besidder 200 hektar vinmarker, som overvejende ligger i Côte de Blancs-regionen. Blandt
andet besiddes der jord i samtlige Côte de Blancs-byer med Grand Cru-status. Ifølge
overhovedet, Carol Duval-Leroy, er den uhindrede adgang til druer fra de bedste marker
nøglen til husets succes. Mens andre producenter må følge markedsprisernes luner, når de
opkøber druer hvert år, er Carol Duval-Leroy sikker på, at hun kan arbejde med druer i
netop den ønskede kvalitet og stil, år efter år.
Den fremmeste eksponent for elegance
Duval-Leroys champagner er elegante og feminine. Carol Duval-Leroy nægter at lefle for
amerikanske og asiatiske forbrugere, som vil have fylde og frugtsødme. Hun laver tørre,
aromatiske og udtalt feminine vine, der ofte betegnes som den fremmeste eksponent for
elegant champagne.