Duval-Leroy - Cuvée 160 ANS Blanc de Noirs

På lager

549,00 kr

Farven er smuk gylden med den fineste, vedholdende mousse. Duften folder sig ud i glasset med nuancer af brombær, solbær og hindbær. Smagen er utroligt intens med en rund og blød fyldighed, som understøttes af en ægte, vinøs struktur. Eftersmagen er ren og meget, meget lang. 

Serveringsforeslag

Kylling
12
Chenin Blanc, Pinot Meunier, Pinot Noir
Aperitif, Fisk, Fjerkræ, Grill, Gris, Kalv, Kylling, Skaldyr
0,75 liter
Champagne
Korkprop
Frankrig

Mere information

Champagne - som at drikke stjerner
Den region, der har lov til at kalde sine vine for ”Champagne” blev omhyggeligt afgrænset i 1927. Her - i dette unikke terroir - produceres verdens fineste Mousserende vine. Den kalkholdige, magre jordbund og det kølige, marginale klima giver perfekte betingelser og tilfører Champagnen sin vidunderlige og helt uforlignelige ranke elegance, der til dato ikke er overgået af nogen anden mousserende vin. De fleste Champagner er uden årgang. Kun i exceptionelle år fremstilles små mængder Vintage Champagne, der også afspejler årgangens kvalitet.

Champagne Duval-Leroy - familieejet tophus
Duval-Leroy er grundlagt i 1859, og er stadig, som et af de få betydende Champagnehuse, familieejet. Siden 1991 er huset ledet af Carol Duval-Leroy, der er trådt i karakter som en ny, formidabel Champagne enke a la Lilly Bollinger, og Madame Clicquot. Huset ligger i Vertus, og ejer 200 ha. vinmarker hvilket placerer Duval-Leroy blandt de 10 vigtigste jordbesiddere i Champagne. Duval har marker i samtlige byer, der er klassificeret ”Grand Cru” i Côte des Blancs. Udstyr og teknik er i topklasse og går hånd i hånd med træfade, biodynamik, og gamle glemte, næsten uddøde druesorter. Alt for at øge kvaliteten. Stilen tenderer mod det blomstrende, frugtagtige kombineret med et element af cremethed og ultrafine bobler. De seneste år er topanmeldelserne haglet ned over Duval-Leroy, der nu har opnået sin plads blandt ”Le Grande Marques”.

Cuvée Anniversaire 160 Ans
Duval-Leroy fejrer sin 160 års fødselsdag ved at lancere en Blanc de Noirs-cuvée lavet på blå druer høstet i 2015 og 2016. Pinot Meunier druerne stammer fra marker i Beaunay (vest for Vertus), Sézanne og Vallée de la Marne, mens man har været omkring Sézanne og Côte des Bars for at høste Pinot Noir. Dosage niveauet er med 6 g/l Extra-Brut. Det resulterer i en Champagne med en smuk gylden farve med den fineste, vedholdende mousse. Duften folder sig ud i glasset med nuancer af brombær, solbær og hindbær. Smagen er utroligt intens med en rund og blød fyldighed, som understøttes af en ægte, vinøs struktur. Eftersmagen er ren og meget, meget lang

12
Chenin Blanc, Pinot Meunier, Pinot Noir
Aperitif, Fisk, Fjerkræ, Grill, Gris, Kalv, Kylling, Skaldyr
0,75 liter
Champagne
Korkprop
Frankrig