Elio Altare, Barbera - Larigi Langhe Rosso

På lager

595,00 kr

Dyb, mættet rød, nærmest blæksort med purpurreflekser. Forunderlig, dyb, ekspressiv næse med noter af violer, røde bær- og stenfrugter. I munden både stofrig og med elegance og silkebløde tanniner.

Serveringsforeslag

2018
15%
Barbera
Elio Altare
Grill, Gris, Kalv, Krydret/Stærk mad, Pasta, Stærke oste, Tapas
0,75 liter
Langhe
Tilsat
Korkprop
Italien

Mere information

Elio Altare, Barbera Larigi Langhe Rosso 
En af Langhes helt store baroliste, Elio Altare, forstår sig selv som contadino, en bonde, der dyrker vin. Også en angivelse på etiketten understreger dette: Elio Altare – Viticoltore: Vindyrker. Det falder helt i tråd med en forståelse af, at stor vin og i særdeleshed Barolo, skabes fra fremragende og veldyrkede marker, med vægt på at kunne høste det mest fortrinlige grundmateriale: sunde, modne druer, der i den færdige vin udtrykker et unikt dyrkningssted.
Altares filosofi er stærkt formet af et besøg i Bourgogne i januar 1976, der gav ham lyst til at gentænke hvad Barolo kunne være: En af verdens mest formidable vine, der smager godt gennem hele udviklingsforløbet, med Nebbiolo-typicitet og den individuation som særlige lokaliteter yder, men med en mere smidig tanninstruktur end tidligere. En Barolo, der var mindre barsk, og mere ren og elegant. Han regnes blandt fædrene til den såkaldte modernistiske bevægelse, der inkluderer en række individuelle vinmagere og et løst organiseret netværk af nogle af disse, der, lidt enkelt udtrykt, nedsatte høstudbyttet, nedsatte macerationstiderne, dvs den periode, hvor mosten gæres med skindkontakt, og udskiftede de gamle store botti af slavonsk eg med franske barriques. Altares efterfølgende betydning som inspiration og ”konsulent” for en række yngre producenter kan næppe overgøres. Vinene er selvsagt fantastiske og gården i La Morra drives sammen med hustruen Lucia og den ældste datter Silvia, der længe har været dybt engageret i alle aspekter af driften.

Med denne legendariske vin har Altare forsøgt at skubbe grænserne for hvad der kan præsteres med denne druesort. Larigi kommer fra 25 rækker med Barbera, plantet på Bricco Arborina i 1948 af sig. Larigi, den tidligere ejer af plottet. Det er en Barbera af ubestridelig skønhed, med en nærmest dramatisk karakter og det er en veritabel himmelstige af en vin. Larigi er nærmest mættet med sanseproducerende stoffer og fremviser en påfuglehale af duft og smag - og her forenes en overstrømmende og sammensat frugtighed med et sjældent raffinement, stor saftighed og en silket tekstur. År efter år præsenterer Altare et af de mest fantastiske og subtile udtryk for druen.

2018
15%
Barbera
Elio Altare
Grill, Gris, Kalv, Krydret/Stærk mad, Pasta, Stærke oste, Tapas
0,75 liter
Langhe
Tilsat
Korkprop
Italien