På lager

2020 Heraclio Bobal - Cabernet Sauvignon

Pris pr. stk. 79,00  DKK

Guldmedalje - International Wine & Spirit Contest 2021:

Økologisk dyrkede Bobal og Cabernet Sauvignon-druer giver her en frisk vin med en dyb kirsebærrød farve. Smagen er intens og saftig med røde bær, sorte bær og lidt tobak. Vinen er fyldig og frisk og har en flot balance mellem den behagelige syre og de bløde tanniner. Eftersmagen er blød, rund og præget af skønne krydderier. Særdeles velsmagende!   Vinen kan med fordel skænkes ved 14 - 16 grader for at fremhæve friskheden. Nyd den til okse- og kalvesteg, sammenkogte retter, vildt, charcuteri og ost. 

Årgang
2020
Sulfitter
Tilsat
Alkoholfri
Ingen
Producent
Bodega Sierra Norte
Serveringsforslag
Kalv, Kød, Lam, Oksekød, Ost, Vildt
Drue
Bobal, Cabernet Sauvignon
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
13,5%
Land
Spanien
EAN-nr:
8436017631678
Økologisk
Ja

Friske og karakterfulde vine fra et historisk område
Spaniens største havneby, Valencia, ligger på den solrige østkyst. Bodegas Sierra Norte
ligger i området Utiel-Requena ca. en times kørsel vest for Valencia. Her er klimaet
kontinentalt med varme, tørre somre og kolde vintre. Kølige luftstrømme fra Middelhavet
og den omkringliggende bjergkæde modererer klimaet. I disse barske forhold er det
afgørende, at temperaturen veksler op til 20 grader mellem dag og nat, da det bevarer et
højt syreindhold i druerne og giver intense aromaer. Vinene bliver dermed friske og
karakterfulde.

Tradition og innovation
Bodegas Sierra Norte stammer helt tilbage fra 1914, hvor familien plantede de første
hektar med den lokale rødvinsdrue, Bobal. I dag er det tredje generation, Manuel og
Lorenzo, der står i spidsen for vinhuset. Bodegas Sierra Norte har altid været visionære og
har gennemgået en rivende udvikling. Hen over årene har de opkøbt vinmarker, hvor de
har plantet lokale druesorter af respekt for traditionen og har samtidig tilpasset sig
efterspørgslen fra den moderne forbruger ved at plante internationale druesorter. I dag
råder de over 322 hektarer fordelt over de fire områder: Camporrobles, Jumilla, La Roda og
El Pinos. De har alle fire steder produktionsfaciliteter max. 5 kilometer fra vinmarkerne.

Frontløbere og 100% økologiske
Respekt for naturen, afgrøder, fugleliv og bier har altid ligget familien på sinde. Allerede i
1985 begyndte de at omlægge til økologisk produktion, og i 2000 blev alle vinmarker
officielt øko-certificerede.

Bobal + Cabernet Sauvignon i flot forening
Druesammensætningen er klassisk med 60% Bobal og 40% Cabernet Sauvignon. Druerne
er dyrket økologisk og er høstet fra 20 – 28 år gamle vinstokke, som gror i 920 meters
højde i sandet kalkstensjord. Det giver en vin med elegance og mineralitet. Druerne høstes
hver for sig ved perfekt modenhed. Før gæringen udblødes druerne på skindet ved lave
temperaturer for at give farve, aromaer og bløde tanniner. Derefter gærer mosten ved 22
– 24 grader. Vinen gennemgår malolaktisk gæring i rustfri ståltanke og lagrer derefter 3
måneder i træfade. Når vinen har lagret, tappes den på flaske efter en skånsom klaring,
stabilisering og filtrering, så den bevarer sin iboende karakter. Resultatet er en frisk vin
med en dyb kirsebærrød farve. Smagen er intens og saftig med røde bær, sorte bær og lidt
tobak. Vinen er fyldig, frugtig og frisk og har en flot balance mellem den behagelige syre og
de bløde tanniner. Eftersmagen er blød, rund og præget af skønne krydderier. Særdeles
velsmagende!