På lager

2018Jean Chauvenet-Nuits-Saint-Georges 1Cru Les Va

Pris pr. stk. 1.049,00  DKK

Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Vaucrains - som en Grand Cru!
1er Cru Les Vaucrains fra den sydlige del af Nuits-Saint-Georges anses sammen med 1er
Cru Les Saint Georges for at være toppen af Nuits-Saint-Georges. Hvis kommunen skulle
have Grand Cru, ville Les Vaucrains være én af dem. Les Vaucrains er slet og ret
majestætisk. Det er domænets kraftigste vin med en betragtelig struktur, en uanet rigdom
af aromaer og smag samt en fylde og længde, der varer ved og ved. Duften er intens af
forførende, solmodne røde og sorte bær, som med alderen udvikler sig til animalske og
balsamiske aromaer suppleret af læder og lakrids, Smagen er kraftig og koncentreret med
masser af finesse og elegance. En levende, klassisk Pinot Noir med uhørt kompleksitet.

Årgang
2018
Sulfitter
Tilsat
Område
Bourgogne
Alkoholfri
Ingen
Producent
Jean Chauvenet
Serveringsforslag
Fjerkræ, Grill, Kød, Oksekød, Ost, Vildt
Drue
Pinot Noir
Proptype
Korkprop
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
14%
Land
Frankrig
EAN-nr:
5700000001087

Domaine Jean Chauvenet
er et perfekt eksempel på et familiedrevet Bourgogne domaine: afgrænset område (10
hektar); adskillige appellationer (9 i dette tilfælde) i de bedst kendte dele af Côte de Nuits;
og en enkelt druesort: Pinot Noir.
Domainet bliver i dag drevet af Jean Chauvenet's svigersøn Christophe Drag, som sammen
med sin kone Christine arbejder efter én enkelt gylden regel: at have respekt for udtrykket
i hvert enkelt terroir for at fremstille meget forskellige vine. Siden 1994 har Christophe
derfor arbejdet med mindst mulig intervention i markerne ud fra et ønske om at opnå det
maksimale terroir udtryk i vinene, og siden 2003 har han desuden ladet græs gro rundt om
vinstokkene for at undgå erosion og dæmpe vinstokkenes vækst for lavere udbytte. Han
beskærer også hårdt for mere luft omkring færre klaser og dermed sundere frugt.
Alle marker håndhøstes, når druerne er fuldt modne hvad angår fenoler og tanniner. På
denne måde udvikler vinene fra Jean Chauvenet den delikatesse, elegance og struktur,
som kendetegner fine gemmevine.
Vinifikation og de efterfølgende 18 måneders lagring på egetræsfade (op til 40% ny eg)
uden filtrering eller klaring bevarer terroir udtrykket i de enkelte vine. Christopher Drags
vine har forskelligt temperament alt efter om de kommer fra den nordlige eller sydlige del
af Nuits-Saint-Georges området. Vinene fra de nordlige veldrænede marker omkring
Vosne-Romanée er delikate og meget feminine. Dem fra de sydlige mere klippeholdige
marker som f.eks. Vaucrains er mere koncentrerede og strukturerede og har et længere
gemmepotentiale. Men ens for alle domainets vine er, at de besidder den kompleksitet og
mørke frugtkvalitet, som Pinot Noir druen kan udvikle på disse fantastiske terroirs.
Jean Chauvenet vinene bliver af mange beskrevet som de mest elegante og stilfulde i hele
Nuits-St.-Georges området.