I næsen er det totalt æblekage suppleret med lidt tropisk frugt, fersken, melon, ananas og banan ... præcis som forrige årgang. Det er en venlig vin med fylde, krop og sødme ... har et nærmest tørret mineralitet, men det er sødmen, som altså fylder.
Smagsmæssigt er det easydrinking, masser af modne æbler, æblesaft og æbletærte, en lille lemon bitterhed, men både lemon- og citronfrugter er nærmest syltede og kommer sammen med ananas, pærer i honning, mandarin og en vis cremet fedme. Det er en vin, som du kan drikke spandevis af, totalt bællelækker og alligevel kommer den med en lille og skjult mineralsk kant.
Weingut Karl Erbes' parcel på den 56 hektar store, stejle og berømte Ürziger Würzgarten mark.
Det er ikke Karl, som har lavet vinen, men i stedet Karls søn Stefan, som i dag har overtaget driften af de 7 hektar vinmarker og nu laver alle vinene.
Og de laves meget klassisk ikke så megen fokus på de tørre vin, for fokus på vine med sødme-/syrebalance er vigtigst, så derfor er de fleste vine søde eller halvsøde. Derfor har vinhuset også stor eksport til bl.a. det asiatiske marked.
Erbes' 2021 Ürziger Würzgarten Riesling Feinherb, som Propperiet selv kalder den mest traditionelle Mosel vin i deres sortiment. Vinen har pæn restsødme med 18-25 gram restsukker pr. liter, men hvor nogle Feinherb vine godt kan virke nærmest tørre i deres stil, så kan sødmen i denne vin her virkelig smages.
The store will not work correctly when cookies are disabled.