Opskrifter

Pink Porter - Drinks opskrifter:

Deluxe Pleasure

Hæld Pink Port over en 1-2 kugler jordbær- eller hindbærsorbet. Drys revet hvid chokolade over og pynt af med mynteblade.
En flot og lækker luksusdrink og nærmest en dessert i sig selv.

Pink Jasmine

Bland lige dele Pink Port med kold jasminte og server
det i høje glas med isterninger og jordbær i tern. Den perfekte sommer-punch!

Pink & Soda

Bland Pink Port, knust is og et skvæt dansk vand (m. brus). Ønsker du drinken sødere, kan du bruge Sprite. Tilsæt frisk frugt til denne skønne tørstslukker.

Spiced Portugal

Skær melon ud i mindre stykker og knus dem forsigtig i et glas med en muddler* el. lign. sammen med en halv chili (uden frø). Tilsæt en god mængde Pink Port.
Rør cocktailen med nogle få isterninger. Frisk og herlig drink med bid!

Apple & Pink Julep

Smid 10 – 15 mynteblade i et højt glas og hæld en smule æblejuice i.
Pres bladene med en muddler*, ske el. lign. for at få smagen ud af bladene. Hæld herefter en god portion Pink Port i glasset sammenmed lidt knust is. Rør lidt rundt til drinken er kold og tilsæt så igen mere is. Pynt af med mynteblade og en tyndskåret æblebåd.

Frozen Pink Festival

Smid nogle få stykker vandmelon, 4-6 stk. hindbær, en pæn sjat Pink Port og 4-5 isterninger i en blender og blend dem godt. Server i et cocktailglas og pynt med friske hindbær.

En nem og flot velkomstdrink til terrassen.

Bestil Pink Porter her.

Download opskrifter i pdf her.

* En muddler en slags morter af plast eller træ. Den bruges til at knuse/mose sukker, frugt, urter osv. direkte i drinks- eller mixerglasset. 

---------------------------------------------------------------

RIS A L´AMANDE MED KIRSEBÆRSAUCE.

6 personer

  • 100 g grødris
  • 7 dl sødmælk
  • 35 g sukker
  • 3 g salt
  • en kvart vanillestang
  • 3,5 dl piskefløde pisket til skum
  • 50 g grofthakkede mandler

Kog mælk, sukker, salt og vanille op. Skyl risene grundigt, lad dem afdryppe godt og kog dem møre i mælken ved lav varme. De må ikke koge helt ud.
Hæld risengrøden i en skål, drys med lidt sukker og lad den køle af.
Vend med flødeskum og hakkede mandler.
 
Kirsebærsauce:

  • 100 g udstenede frosne kirsebær
  • 1 dl kirsebærsaft/blandet rød saft
  • ca. 75 g sukker
  • en kvart kanelstang
  • lidt stjerneanis
  • citronsaft
  • ca. 1 spsk Maizena
  • lidt kirsebærvin

Kog kirsebær, saft, sukker og krydderier op. Smag på den og tilsæt evt. mere sukker. Rør Maizena med lidt vand og jævn herefter saucen med Maizenablandingen.

Lige før servering tilsættes et skvæt kirsebærvin.
Opskrifter af Jan Friis-Mikkelsen, Restaurant Tinggården, www.tinggarden.dk
Dansk Kirsebærvin fra Frederiksdal Gods, Lolland. www.frederiksdal.com