Soave Classico Superiore La Rocca er fremstillet som en enkeltmarks-Soave siden 1978. Dette dyrkningsha-bitat er unikt og den kalkholdige jord er med til at fremhæve vinens aromatiske kvaliteter, der modsat vinen fra Calvarino, fadlagres for at understøtte disse. Mens Calvarino har en mørk, tufholdig og vulkansk jord, der giver en rank, mineralsk Soave, så er Soave La Rocca mere frodig, fyldig og aromatisk ekspressiv, omend stadig med et klædeligt raffinement. Også denne Soave gennemgår en smuk evolution på flaske.
Dyb strågul farve med gyldne reflek-ser. Karakterfuld og detaljeret aro-matisk profil med skøn dybde og skønne frugtnuancer. Fadbehandlin-gen er udført med stor nænsomhed. I munden opleves en velgørende, blød smags-fylde, der balanceres af frisk syre og en lang afslutning.
Familievinbruget Pieropan er grundlagt i 1880 i Soa-ve, Veneto, i den nordøstlige del af Italien. I 2016 kun-ne Leonildo Pieropan og hustruen Teresita fejre, at de havde produceret regionale vine i 50 årgange, og nu er det sønnerne Andrea og Dario, der er ansvarlige for driften. Pieropan er anerkendt som den også historisk vigtigste traditionelt orienterede producent af indivi-dualistiske og kvalitetsprægede hvide vine fra Soave. Man har gennem årene øget dyrkningsarealerne gen-nem opkøb og råder i dag over ca. 45 ha vinmarker og der fremstilles ca. 400.000 fl. årligt. Dyrkningsområdet for Soave ligger lidt øst for Verona