Percarlo Sangiovese di Toscana IGT Fattoria San Giusto a Rentenano
Selve ejendommen er grundlagt før år 1200, og har tidligere været et nonnekloster. Gennem et ægteskab blev San Giusto a Rentenanno en del af familien Mar-tini di Cigalas tilværelse i 1914, og gik i arv til Enrico i 1956. Siden 1992 er ejendommen blevet drevet af hans børn, Luca, Francesco og Elisabetta. Luca og Frances-co har ansvaret for kælder og marker, mens Elisabetta tager sig af det administrative. Fattoria San Giusto a Rentenano er hjemhørende i Gaiole, der giver nogle af de mest længelevende og velstrukturerede af alle Chi-anti. Idealet er at fremstille rene, præcise og varietal-tro vine, der nøje udtrykker deres territorio eller dyrk-ningssted og der grønthøstes i et omfang hvor 40-50% af den potentielle høst bortskæres. Der er i alt 160 ha jord, hvoraf de 31 ha er udlagt til vinmarker, hvorfra der fremstilles i omegnen af 85.000 flasker årligt. Mar-kerne er langt overvejende beplantet med Sangiovese, Toscanas store drue, som umiskendeligt giver de klas-siske vine herfra deres store egenkarakter. De to Chi-anti og den sublime Percarlo er alle sikre vidnesbyrd herom. Derudover dyrkes Canaiolo, Merlot, Malvasia og Trebbiano og de to sidstnævnte anvendes til frem-stillingen af ca. 2000 halvflasker af en både fortryllen-de og særdeles anerkendt Vinsanto af stor dybde og rigdom, der på helt traditionel vis lagres 5 år på små 50 liters egetræsfade kaldet caratelli. Merlot anvendes alene til La Ricolma, som er blandt Italiens bedste på denne drue. Alle vine er stærkt anmelderroste.
Percarlo er fremstillet første gang i 1983. Druerne se-lekteres klase for klase fra de ældste planter fra de 8 bedste ha med Sangiovese. De høstes relativt sent og får lov at modne udover den normale modningstid og høstudbyttet er lavt. Det giver en stofrig, potent vin, der kan antage en rosenfloral karakter og som altid har en unik varietaltypicitet, der individueres af dyrk-ningshabitatet: Markant struktureret, med smidige, modne tanniner, stor, næsten imposant smagsfylde og en overbevisende længde i afslutningen. Anvendelsen af ny eg er på det seneste nedtonet og der anvendes nu en kombination af barriques og tonneaux. Percarlo er på mange måder det ypperste udtryk for Sangiove-se dyrket i Gaiole og er en vin, der for længst har op-nået kultstatus. Gemmes til særlige lejligheder, eller: lejligheden bliver særlig, når vinen drikkes.
Årgang | 2014 |
---|---|
Sulfitter | Tilsat |
Område | Toscana |
Alkoholfri | Ingen |
Producent | Fattoria San Giusto a Rentenano |
Serveringsforslag | Grill, Kalv, Kød, Lam, Oksekød |
Drue | Sangiovese |
Proptype | Korkprop |
Størrelse | 0,75 liter |
Alkohol % | 15% |
Land | Italien |
Økologisk | Ja |