På lager

Stauning Maple Syrup - Rye limited

Pris pr. stk. 695,00  DKK

Limited Edition | Stauning Rye | Maple Syrup Cask Finish

Sjælen i denne whisky ligger i dens afsluttende finish i Maple Syrup fade fra Vermont. Denne eksperimentelle fadlagring giver en delikat blanding af krydderi og sødme, hvilket resulterer i en whisky der er skøn og helt enestående.

Det hele startede med et eksperiment med at lagre vores Rye Whisky på Maple Syrup fade fra den amerikanske delstat, Vermont. Det fremkaldte en helt særlig whisky, som vandt den hæderkronede pris som "Verdens Bedste Single Cask" i kategorien Single Rye, 12 år & under, ved World Whiskies Awards 2023. Helt specifikt var det fad nr. 517, som vandt denne pris.

Det vellykkede eksperiment i fad 517 kan vi ikke tilbyde, men vi har kopieret eksperimentet og produceret nye flasker. Denne aftapning har dog allerede vundet sin egen guldmedalje ved The Spirits Business Global World Whisky Masters 2023, som understreger at denne eksperimentelle fadlagring giver en yderst delikat blanding af krydderi og sødme i en whisky, der både er blød og kraftig samt helt enestående.

Smagsnoter
Noter af røde bær, grønne æbler, citrus, korn og malt. De hårdt forkullede fade af nye amerikanske egetræsfade og smagfulde Maple Syrup-fade har tilføjet noter af varme krydderier som vanilje og kanel, masser af lakrids og brændt træ.

Værd at vide
Vores Rye Whisky er produceret med den fineste danske rug og byg, som er 100% gulvmaltet samt destilleret i små kobber pot stills over åben ild. Flammerne fra den åbne ild skaber en kompleks palette af dybe smagsnuancer som chokolade, karamel og ristede nødder. Flammerne gør det nemlig muligt at opnå ekstremt højrere temperaturer (op til 650˚C). Det får de faste dele i væsken (bygskaller, sukkerforbindelser, proteiner, døde gærceller og dextriner) til at sætte sig fast på indersiden af kobberet og skabe en såkaldt Maillard-reaktion. Det er den samme reaktion, der får overfladen på en steak til at blive brun og karameliseret, når den bliver smidt på en varm grillpande.