Vinifikation:
Druerne er fra deres bedste marker i 180 til 200 meter over havet. Meget nænsomt presset. Hver drue er holdt separat under gæringen og modningen som foregår i ståltanke i 25-30 dage. De ligger herefter 18 måneder på 225 liters franske egetræsfade, halvdelen er nye halvdelen er brugte. Efterfølgende 12 måneder på flaske
Druer:
50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 10% Cabernet Franc
Beskrivelse:
Intens og lys rubinrød farve. En sjælden kompleksitet, frugtnoter af kirsebær og blomme, mandel, muskatnød, peber og balsamico fornemmelser beriget med frisk mynte, eukalyptus og kakao.
Flot afbalanceret og behagelig eftersmag.
Anbefalet til:
En god bøf, som skal være mør, rød og saftig er det absolut bedste til en vin af denne kaliber. Men også lam, hårvildt, og andre retter med oksekød vil gå i godt følgeskab sammen.
Vingården:
Tenuta Argentiera ligger som malet ind i landskabet i Maremma, med en udsigt de fleste kun kan drømme om. Udsigt til havet, Elba og i klart vejr Korsika. Vi er i Bolgheri, hjemstedet for ”super toscanerne”. Et område der må dedikere en stor del af deres succes og berømmelse i dag til egnens konge Sassicaia som viste vejen for hvad dette område kan. Navnet Argentiera stammer fra de gamle sølvminer i området (argento betyder sølv), der en gang prægende bakkerne i dette højtliggende område af Maremma.
Ejendommen er den nærmeste vingård på kysten og på samme tid den højest beliggende i hele Bolgheri-regionen, der når 200 meter over havets overflade. Netop denne kombination skaber et mikroklima med unikke egenskaber som udtrykkes i husets vine.