Abruzzo er mere end Montepulciano-druen
Midtitaliens Abruzzo-region er formentlig mest kendt for sine uimodståeligt frugtagtige
rødvine på Montepulciano-druen. Men også de hvide og rosévinene kan byde på dejlige
vinoplevelser og samtidig være fantastisk gode køb.
Beskyttet mod varme og ilt
Merlot-druerne høstes i hånden og fragtes i små portioner med lynhast til Tenuta Ulisse.
Her har man opfundet en banebrydende vinificeringsmetode, hvormed man kan bevare de
solmodne druers spektakulære frugt uspoleret i den endelige vin. Metoden går i al
enkelhed ud på at beskytte druen mod ilt og varme fra det sekund, den forlader
vinstokken. Vinifikationen er så skånsom som muligt, idet naturen må gøre hele arbejdet.
Drueskallerne er i kontakt med mosten i 12 timer for at opnå den helt rigtige farve.
Mosten gæres derefter ved 8 - 11 grader i rustfri stålbeholdere for at bevare de friske
aromaer og lagrer til sidst i 3 måneder på rustfri ståltanke, før den aftappes på flaske.