Villa Maria Estate - New Zealands mest præmierede vinhus
Villa Maria Estate er grundlagt af George Fistonich i 1961, på et tidspunkt hvor New
Zealandsk vin knap nok eksisterede. I dag, mere end 50 år efter, er det stadig George
Fistonich, der ejer og leder Villa Maria. George startede med at lease 2 hektar jord af sin
far i Mangere ved Auckland. Han tilplantede 0,4 ha. med vinstokke og arbejdede op
gennem 60’erne ene mand, kun med assistance fra hustruen Gail. Resten er historie som
det siges. Og en ganske fantastisk en af slagsen. Villa Maria Estate er i dag New Zealands
mest præmierede vinproducent, og ifølge Drinks International, landets mest beundrede
vinnavn.
Sustainable winegrowing og kork-fri zone
George Fistonich, der står som et fyrtårn for hele New Zealands vinindustri, har gennem
årene sat adskillige milepæle for New Zealandsk vin. Han var den første, der udviklede et
system, der belønnede drueavlere for at producere kvalitet. Han er blandt pionererne i
SWNZ – Sustainable Winegrowing New Zealand. I 2001 gjorde George Fistonich som den
første betydende vinproducent Villa Maria Estate til ”kork fri zone” og indførte den teknisk
sete perfekte løsning med Stelvin skruelåg til forsegling af vinene.
Ungt dynamisk team
En af George Fistonichs helt store styrker er hans forståelse for at omgive sig med det
bedst mulige team og skabe en ramme, der gør at hvert medlem kan udfolde sig optimalt.
Chef vinmager er Nick Picone, der i 2012 som den første New Zealænder modtog den
prestigefyldte pris som The Wine Society Young Winemaker of the Year i New Zealand og
Australien. Nick arbejder tæt sammen med Villa Marias chef viticulturist Oliver Powrie.
Druerne til Villa Maria vinene stammer fra både Marlborough, Hawkes Bay, Gisborne og
Auckland. Med andre ord alle New Zealands top regioner.
Årgang | 2018 |
---|---|
Sulfitter | Tilsat |
Område | Marlborough |
Alkoholfri | Ingen |
Producent | Villa Maria Estate |
Serveringsforslag | Dessert |
Drue | Riesling |
Proptype | Skruelåg |
Størrelse | 0,375 liter |
Alkohol % | 10,5% |
Land | New Zealand |