Côtes du Rhône
Oprindeligt var det Romerne, der for to årtusinder siden bragte vindyrkningen til
Frankrig. De sejlede fra Middelhavet op ad den mægtige Rhône flod og fandt på
begge sider af floden ikke bare fremragende betingelser for vindyrkning; de fandt
også en enorm diversitet.
Rhône floden har sat sit præg på området og har formet både skråninger og de
fladere områder. Og samtidig har floden ført enorme mængder af kartoffelstore,
rundslebne sten og sand med sig. Sammen med det solrige, varme klima, giver
det fantastiske muligheder for vindyrkning.
Vins Jean-Luc Colombo - A FAMILY STORY
”Min passion er at skabe vine, som giver mennesker fornøjelse. Jeg ønsker, at
hvert glas er som en sang, der lovpriser de enkle og vigtige ting i livet: at passe
på naturen, at nyde mad og at dele med andre…” Anne og Jean-Luc Colombo er
begge ønologer med en fortid i gastronomien, og det løber som en rød tråd
igennem ALT de skaber. I 2010 tilsluttede Laure Colombo sig familiefirmaet efter
en ønologuddannelse og masser af erfaring fra resten af verden.
Jean-Luc & Anne kastede deres kærlighed og entusiasme på Cornas for mere
end 30 år siden og mener, at det er her i granitten Syrah kommer allerbedst til
udtryk. Og det gøres det i pagt med naturen, for her bruges ikke pesticider,
kunstgødning eller andet ”unaturligt”, hvilket sikrer, at insekter, dyr og vinstokke
sameksisterer og trives. Colombo familien er stærkt forbundet med bier (Les
Abeilles) og har skabt JLC Bee Helpful programmet, som støtter den franske
organisation L’Arbre aux Abeilles, hvis opgave det er, at beskytte den brune bi,
som er indfødt i Rhône, og som både er vigtig for vinavlen og en truet art.
Les Abeilles, Côtes du Rhône Rouge
Jean-Luc Colombo fremstiller Les Abeilles (bierne) af druer fra vinstokke, der gror
på terrasser af rundslebne sten på sandet lerjord i hjertet af Rhône dalen
omkring Cairanne, Rasteau og Vacqueyras. Druesammensætningen er 60%
Grenache, 30% Syrah og 10% Mourvedre. Vinen er vinificeret i ståltanke ved lave
temperaturer og er herefter lagret på ståltanke i yderligere 10 måneder.
I glasset byder Les Abeilles Rouge på en forførende duft af røde frugter, koriander
og laurbær, og smagen er kraftfuld og silkeagtig med noter af lakrids og
krydderier, elegante tanniner og en intens aromatisk bouquet.
En forrygende Rhônevin til grillet lam eller svinekød, til seared tun eller til unge
oste. Bør nydes mellem 1-3 år fra høstår.
Sulfitter | Tilsat |
---|---|
Område | Ribeira Sacra |
Alkoholfri | Ingen |
Serveringsforslag | Grill, Lam, Ost |
Drue | Grenache, Mourvèdre, Syrah/Shiraz |
Proptype | Korkprop |
Størrelse | 0,75 liter |
Alkohol % | 13,5 |
Land | Frankrig |