På lager

Weingut Schönhals- Spätburgunder Trocken 2019

Pris pr. stk. 119,00  DKK

Weingut Schönhals ligger i idylliske Biebelnheim i hjertet af Rheinhessen. Datteren
Hanneke overtog i 2018 ejerskabet af vingården og udgør sammen med faderen Eugen
Schönhals og vinmager Martin Knab en stærk trio. De dyrker 13 ha vinmarker på loess og
kalkstensholdig jord. Cirka halvdelen af markerne er med Spätburgunder, mens den
resterende del er med hvide sorter, herunder PIWI-sorter (resistente overfor
svampesygdomme), som Schönhals har eksperimenteret med i mere end 20 år. Eugen
Schönhals var forud for sin tid og indførte allerede i starten af 1980’erne økologiske
dyrkningsmetoder. I 1985 var Schönhals et af de stiftende medlemmer af ECOVIN, som er
Europas ældste organisation indenfor økologi med strenge regler for dyrkning og
produktion af økologisk vin. Schönhals modtog det officielle certifikat for økologi i 1988.

Årgang
2019
Sulfitter
Tilsat
Område
Rheinhessen
Alkoholfri
Ingen
Producent
Weingut
Serveringsforslag
Fjerkræ
Drue
Pinot Noir
Proptype
Skruelåg
Størrelse
0,75 liter
Alkohol %
12,5%
Land
Tyskland
Økologisk
Ja

Hotspot for biodiversitet i Rheinhessen
For Schönhals er det ren logik at tage afsæt i en øko-logisk praksis: ”Vi gør ikke noget, der
er overflødigt eller for meget”. En levende jord er forudsætningen for vitale vinstokke og
sunde druer. I vinmarkerne fremmer vilde urter, græs og bælgfrugter den naturlige
frugtbarhed. Jordbunden løsnes af rødderne fra urter og græs og er levested for utallige
regnorme og mikroorganismer, hvilket bidrager til øget humus. Over jorden giver det
grønne, blomstrende habitat levesteder for gavnlige insekter, edderkopper, små dyr og
fugle, som sikrer balance i naturen. Vinstokkene plejes med omhu, og man forebygger
sygdomme ved at anvende organisk gødning, biodynamiske præparater og
planteforstærkende plejeprodukter. Schönhals mener, at økologi indflyder positivt på
vinkvaliteten, fordi lave udbytter, vitale vinstokke og en levende jordbund er
basisingredienser i en smagfuld, interessant og livlig vin. Som et kuriosum har Schönhals
etableret ”trulli” baseret på pileflet, dvs. shelters ude i landskabet, hvor man kan søge ly
og overnatte.
Vinkultur er livskultur i flydende form
Hanneke Schönhals, som er sandt livsstykke og bl.a. også underviser i dans, mener, at vin
er et vigtigt element i en kultiveret livsform og et stykke kunst, som giver lyst til glæde og
lyst til livet. Økologien bibringer en særlig rytme til vinen. Gør som Hanneke: ”Be inspired,
feel the rhythm in wine”.
Spätburgunder Trocken - delikat og rig på samme tid
Vinen har lagret 12 måneder i typiske tyske 1.200 liter stückfass. Det resulterer i en
krydret, blød og rund Spätburgunder, som er delikat og rig på samme tid. Den byder på
masser af syrlige, røde frugter og en forfriskende syre. En klassisk, rank og vinøs
Spätburgunder, som leverer til prisen. Og så er den tilmed økologisk.